RING OG FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD PÅ TLF. 2926 8595

Mos i græsplænen

Det er de færreste haveejere, der byder mos velkommen.
Mos trives rigtigt godt, hvis jorden er fugtig, mangler næring og ikke får ret meget sollys. Mos kan være en plage for mange haveejere, men der findes heldigvis flere måder at fjerne mos i græsplænen på.

Når mosset først er fjernet kan man efterfølgende pleje græsplænen, så mosset ikke tager overhånd igen.
Det er nemmest at fjerne mos i starten af foråret omkring marts og april, hvor mosset sidder løst og græsset begynder at vokse.

Fjern mos i græsplænen
Afhængig af omfanget af mos, kan man enten bruge en rive, jernvitriol eller en vertikalskærer til at fjerne mos i græsplænen.

 

 

mos, mos i græsplænen, mos i græsplæne, fjern mos i græsplænen

Fjern mos med en rive
Hvis din græsplæne kun har små områder med mos, kan man bruge en rive til at fjerne mos med. Når det er større områder, som er ramt, er det ofte en uoverkommelig opgave med en rive.

 

Fjern mos med jernvitriol
Jernvitriol er et effektivt middel til at fjerne mos i græsplænen med. Det er ikke giftigt for dyr og planter, men pas på ikke at ramme fliser, træværk m.m., da det kan give misfarvninger.
Jernvitriol slår mosset ihjel og mosset bliver helt sort. Det tager ca. en uge inden man kan begynde at se resultatet. Når jernvitriolen har gjort sin virkning, kan mosset rives af.
De bare pletter skal herefter sås efter med græsfrø.

 

Fjern mos med en vertikalskærer
Vertikalskæren er det perfekte redskab til at fjerne mos i græsplænen. De skarpe tænder fjerner mos og vissent græs. Desuden har vertikalskæren den egenskab at den ”ridser” græsplænen, så der nemmere kan komme luft, vand og gødning ned til græsrødderne. Derfor kaldes vertikalskæren også for en ”plænelufter”. Græsrødderne skæres over, så de deler sig på ny. Og det er rigtigt godt at ”lufte” græsplænen, da det giver plads til næring til græsrødderne.

Vertikalskæren kan også bruges ved forebyggelse af mos i græsplænen og kan gøres 1-3 gange i græsplænens vækstsæson. Vi anbefaler at græsplænen min. er 3 år gammel inden den vertikalskæres.

Efter brugen af en vertikalskærer ser græsplænen noget hærget ud, men efter ca. 4 uger vil den igen begynde at blive tæt. Det er vigtigt at så efter med græsfrø, når overskydende mos er fjernet.

 

Se hvad vi ellers kan tilbyde